Kirkelige handlinger

Dåb

Dåb aftales med præsten. Man aftaler under hvilken gudstjeneste barnet ønskes døbt. Der aftales også et tidspunkt for en samtale med præsten. En samtale, der kan foregå i hjemmet eller hos præsten. Ved samtalen gennemgås dåben, og der er lejlighed til at drøfte såvel praktiske som trosmæssige spørgsmål.

Faddernes navne og adresser meddeles til præsten. Der kan være mellem 2 og 5 faddere. Fadderne skal være døbt med en kristen dåb og være nået konfirmationsalderen.

 

Minikonfirmander

Minikonfirmander er et tilbud for 3. klasses elever om at se, høre og opleve kirken.

Børnene bliver fortrolige med kirkens rum og fortællinger. Vi går bl.a. tur på kirkegården, vi leger bryllup og barnedåb i kirken og børnene behandler temaer som jul og påske.

Forløbet af ca. 5 gange, direkte efter skoletid, slutter med en børnegudstjeneste.

 

Konfirmation

Konfirmation er altid søndag efter påskedag.

Dagen efter, blå mandag inviterer kirken på brunch i storstuen.

Vi holder indskrivning en søndag i september i forbindelse med en gudstjeneste, det vil stå i kirkebladet hvilken dato det bliver.

I begyndelsen af konfirmandforberedelsen tager vi på konfirmandlejr fra lørdag til søndag med efterfølgende afsluttende ungdomsgudstjeneste. Dato vil stå i kirkebladet.

Medlemmernes børn får besked om datoer ved et brev. Ønsker man at blive medlem henvender man sig til præsten.

Konfirmationsforberedelsen er tirsdage fra kl. 8-ca. 9.45 fra september til konfirmation i april.

Under konfirmationsforberedelsen deltager konfirmanderne i udflugter, gudstjenester og kirkens øvrige aktiviteter og får herigennem en fornemmelse for hvad det vil sige at ”være kirke sammen”. Forældrene bliver indbudt til gudstjenester og informationsmøder et par gange i forløbet og engagerer sig ligeledes sammen med børnene.

 

Vielse

Vielse aftales med præsten. Man aftaler et tidspunkt for vielseshandlingen. Der aftales også et tidspunkt for en samtale med præsten. Denne samtale kan foregå i eget hjem eller hos præsten. Her gennemgås vielsesritualet og alt det praktiske ved vielsen. Desuden taler præsten med brudeparret om forventninger og livshistorie.

Parret medbringer en prøvelsesattest/ægteskabserklæring som udstedes af parrets kommune tidligst tre måneder før vielsen. Navn og adresse på to vidner til brylluppet meddeles præsten.

Ønsker parret at kirken står for oppyntning af kirken kan rettes henvendelse til Jytte tlf.
nr.: 28 74 31 50  

 

Begravelse

Tidspunkt aftales med præsten. Der aftales også tidspunkt for en samtale med præsten. Denne samtale kan foregå i eget hjem eller hos præsten.