Om valgmenigheden

Sdr. Nærå Valgmenighed er en selvstændig kirke på tværs af sognegrænserne inden for Folkekirken. "Valgmenighed" betyder, at man selv vælger sit tilhørsforhold til forskel fra en sognemenighed, hvor tilhørsforholdet afgøres af ens bopæl.

En valgmenighed bygger på en lov fra 1868, som siger, at hvor mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn, kirkens drift m.v. kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken. Det betyder bl.a., at præsten vælges frit af samtlige menighedens medlemmer, og ikke som i sognekirkerne via et repræsentativt menighedsråd. Uanset denne forskel er præsten i lighed med enhver anden præst i Folkekirken underlagt provstens og biskoppens myndighed i lærespørgsmål.

Sdr. Nærå Valgmenighed afholder alle kirkens udgifter selv og modtager altså ikke statsstøtte. Den årlige generalforsamling er kirkens øverste myndighed.

En valgmenighed har udstrakt selvstyre på alle væsentlige punkter, hvilket vil sige præstevalg, økonomi og administration. Selvstyret udfoldes som frihed under ansvar. Dét indebærer, at det alene er menighedens ansvar, at der holdes gudstjeneste. På den måde afhænger valgmenighedens fortsatte beståen af, at der fortsat er mennesker, der vil være menighed og samtidig sørge for rammerne omkring gudstjenesterne og kirkelivet i øvrigt.

Det folkelige...

Oplysning være skal vor lyst / Er det så kun om sivet, / Men først og sidst med kæmperøst: / Oplysningen for livet. - Grundtvig

I det grundtvigske landskab har det Kristelige og det folkelige altid gået hånd i hånd. Som valgmenighed har vi et godt forhold til alle områdets skoler. I særlig grad til Sdr.Nærå Fri- og Efterskole. Roden er fælles.

Valgmenigheden tilbyder...

Foredrag, formiddagshøjskole, højskoleture, høstfest, majstangsfest, sangaftner, samvær efter børnegudstjenester, studiekreds, filmaftner, og meget andet.