Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 08/01/2022
10:00 - 19:30


AFLYST – gennemføres senere i 2022

————————————————

Igen i år vil vi fejre Valgmenighedens fødselsdag med manér, og det bliver helt specielt fordi vi har inviteret sangerinden og korlederen, Julie Ben Semmane, til at stå i spidsen for en gospelworkshop, hvor ALLE menighedens medlemmer som har lyst til er være med, er velkomne. Vi skal nemlig have samlet et kor af sangglade medlemmer, og ALLE uanset niveau er velkomne. Om du er helt ny sanger, top-professionel, kun synger i badet, eller en dreven kirkesanger, er helt underordnet – Julie står for en pædagogisk indstudering af ca. 3 til 4 sange, hvor alle kan være med. Det handler om at synge, have det sjovt og nyde musikken.

Julie er en særdeles kyndig korleder, som ud over at være en vanvittig dygtig sanger, har stået for en masse gospelworkshops i landets kirker, gennem en del år. Hun har været værdsat gæst i vores kirke flere gange, hvor hun har spillet med Mads; bla. til “Ni læsninger” og konfirmandopstart.

Da det er gospelmusik, skal vi også have et band på, og det består af vores egen Mads på klaver, Søren Lund på bas og Poul Amaliel på trommer.

Dagen forløber således, at deltagerne møder ind kl. 10, og så er der prøve til kl. 12. Så er der frokost i storstuen, og bagefter kommer bandet og øver med koret om eftermiddagen fra 12.30 til 15.00. Herefter er der kaffe, hygge og klargøring til en lille koncert kl. 17, hvor vi opfører de sange vi har lært, og hvor Julie og band også vil spille en lille håndfuld sange. Til koncerten er ALLE velkomne.

Efter koncerten er der vin og ost i storstuen.

Kom endelig og vær med i koret, så vi rigtig kan få taget til at lette på kirken denne dag – det bliver en fest.

Tilmelding til dagsarrangementet (gospelworkshoppen) senest d. 4/1-2022 til Pia, eller her på siden.

service@valgmenigheden.dk eller 40 88 45 04

Tilmeldinger

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.