Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 27/10/2020
19:00 - 22:00


USA – en stormagt i voldsom forandring

Hele verden holder vejret. Bliver det Donald Trump eller Joe Biden? Bare en uge før det uhyggeligt spændende præsidentvalg i USA får vi besøg i Storstuen af journalist, forfatter og politisk kommentator David Trads, der er en af de mest vidende om amerikanske forhold herhjemme.

Og for nylig kom hans nye, og meget roste, bog ”Amerika, hvor er du?”, der netop prøver at forklare, hvordan i alverden det kunne gå til, at  verdens førende stormagt kunne finde på at vælge Trump.

David Trads foredrag er skarpe og inddrager altid aktivt publikum. Som foredragsholder er han engageret, og det er tydeligt, at han brænder for at formidle sin store viden, så alle går klogere hjem. David Trads er derudover en både intelligent og synlig debattør i det danske medielandskab, kendt for sine stærke holdninger og sin altid opdaterede viden.
Han er tidligere chefredaktør på Nyhedsavisen og Information og har en lang baggrund som journalist, korrespondent og redaktør i Moska såvel som herhjemme hos medier som Jyllands-Posten, Berlingske, DR Nyheder og metroXpress.

Kom og bliv klogere på efterårets mest spændende, politiske gyser!

Tilmeldinger

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.