Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 04/05/2023
19:00 - 22:00


Sted: Kirken og Storstuen

Sidste år var vi en helt pæn flok, der mødtes i kirken for at fejre Danmarks befrielse den 4. maj om aftenen. Vi sang en del af de sange, der skal synges denne aften, og Ole læste op af den litteratur, der knytter sig til denne særlige frihedsaften i vores fælles historie.

Bagefter gik vi hjem. Det gør vi ikke i år.

Når vi sunget og fejret den frihed, der er så uendelig vigtig for os, går vi i Storstuen og spiser varme hveder sammen. Og det hele foregår naturligvis med levende lys i hver en vindueskarm.

Velkommen til en stemningsfuld aften med snag, musik, oplæsning og fællesskab omkring bordene.