Dato(er) - 28/05/2023
10:00 - 11:30
Sted: Kirken
Kom og vær med til at fejre pinsesolen til denne smukke gudstjeneste, hvor vidunderlige Karen Marie Sørensen medvirker på tværfløjte.
Karen Marie medvirkede ved pinsegudstjenesten sidste år, og vi blev alle fuldstændig blæst bagover af hendes fantastiske tværfløjtespil, så det er en stor glæde at kunne byde hende velkommen igen.
Vi skal synge pinsens mange smukke salmer og nyde musikken, som sammen med ordene til os den dag må få det hele til at gå op i en højere enhed.
Og apropos pinsesol, så glæder vi os til atter at nyde Hans Peters smukke pinse-altertavle, som selvfølgelig er oppe denne dag.
Karen Marie Sørensen gjorde sig bemærket i musikverdenen i en meget ung alder, da hun blev optaget som elev hos den kendte fløjtevirtuos, sir James Galvway.
Hun har studeret både på Syddansk Musikkonservatorium, og på Hochschule für musik und Theater i Hamborg.
Hun har modtaget flere priser i sit virke som fløjtenist, og har i flere sammenhænge spillet med bl.a. Odense Symfoniorkester. Karen Marie Sørensen debuterede fra Syddansk Musikkonservatoriums solistklasse i 2020.
Vi glæder os!
Seneste kommentarer