Foredrag ved Martin Wemmerlund d. 26. marts kl. 19.

Vi lever i en tid, der er præget af nyttetænkning og materialisme. Vi afviser det, der ikke kan måles og vejes. Og vi lider af en stærk trang til at dokumentere alting, hvorved alt det uhåndgribelige – alt det, vi kun kan ane, sanse eller fornemme – i værste fald enten helt skrottes som uinteres- sant ”føleri”, eller i bedste fald bliver parkeret i en særlig kasse i vores liv. Eller sagt på en anden måde: Vi er super-rationelle i hele vores måde at leve, tænke og handle på, men samtidig sidder vi troligt og ser fantasy-serier som fx ”Game of Thrones”. Men hvis ”anelse”, ”følelse” og ”for- nemmelse” bliver isoleret til noget rent privat, så kan det ikke almengøres, og så har vi stadig ikke noget, der kan fungere som et fælles bolværk mod forstandstænkningens hærgen. Den franske tænker Blaise Pascal (1623-62) – selv en af tidens førende videnskabsmænd – havde et skarpt øje for forstandens begrænsninger og farer. Han pegede på en erkendelsesform, der ligger ud over forstanden. Han talte om hjertets erkendelse og skrev herudfra sine berømte ”Tanker om den kristne religions sandhed”. Kan Pascals tanker om religionen hjælpe os til at komme til at se igen – ”se med hjertet”, så der bliver plads til at dvæle, at undres og til den lystfyldte fordybelse?

Tilbage til oversigt